Kurser og temadage for forældre til præmature børn, 0-6 år:
Det særlige præmaturforældreskab
Det er anderledes at være forælder til et eller flere for tidligt fødte børn.
Og det kan være rigtig svært at finde forståelse og accept i omgivelserne.
På kurset/temadagen vil du møde andre præmaturforældre, og du vil møde dig selv i genkendelsen af de beskrivelser, du får af dette særlige forældreskab.
Du vil få indsigt i årsagssammenhænge, og ikke mindst vil du få et væld af helt konkrete råd.
Vi veksler mellem oplæg, plenumdialog og udveksling af erfaringer.
Kursets/temadagens formål er at forstå din egen og hele familiens samlede situation og få redskaber til at bryde en negativ spiral og komme videre i en positiv udvikling
De temaer, vi fokuserer på:
- Hvad er er typisk ved et præmaturforældreskab?
- Alle følelserne før, under og efter fødslen.
- Hvordan påvirker følgerne af den for tidlige fødsel familielivet?
- Hvordan takler du forældreskabet i barnets forskellige aldersperioder?
- Hvordan kan du afhjælpe barnets senfølger?
- Hvordan samarbejder du bedst med fagfolk?
Tema- og kursusdagene er en mulighed for, at du som forælder kan tage dig kærligt af dig selv og dine tanker og følelser med fuldt fokus.
Læs mere om indholdet via links til de respektive arrangementer.
