Efteruddannelse til

Præmaturvejleder

For fagpersoner, der arbejder med børn, unge og familier og brænder for de for tidligt fødte.

Præmaturvejlederuddannelsen udbydes til arrangører  i kommunalt regi og i faglige sammenslutninger. 

Fordelt på 8 moduler bliver I som deltagere indført i alle aspekter af præmaturområdet.
I vil blive en del af et dynamisk kursusmiljø med en høj grad af involvering og intensitet.
Tilgangen er meget praksisorienteret og bygger på en solid helhedsorienteret faglighed.

Hvem er uddannelsen for?
Jeg udbyder uddannelsen til arrangører, som typisk vil være arbejdsgivere eller faglige sammenslutninger. Det kan fx være dagplejeledere, pædagogiske ledere, ledere af pædiatriske ambulatorier på hospitaler, PPR-ledere (herunder med ansatte fysioterapeuter, ergoterapeuter, motorikvejledere, psykologer), ledere af familieafdelinger, kommunale teamledere samt faglige sammenslutninger af fx optometrister, osteopater, kranio-sakralterapeuter, psykologer eller psykoterapeuter.

Hvad kan I som deltagere bruge uddannelsen til?
Uddannelsen giver jer basis for at kunne vejlede forældre, unge og voksne.
Jeres erhvervede specialviden og indsigt vil kunne bruges i en kommunal funktion eller i et relevant erhverv, hvor uddannelsen arrangeres af en faglig sammenslutning. Kompetencerne kan bruges både i jeres eget daglige arbejde og til kollegial vejledning.
Rigtig meget af det, I får med jer fra uddannelsen, vil I også kunne bruge i jeres vejledning vedr. børn, unge og voksne med andre baggrunde end for tidlig fødsel.
Uddannelsen tager udgangspunkt i et helheds- og udviklingsperspektiv. Det betyder, at vi afklarer, hvad der ligger bag symptomerne på mistrivsel og udfordringer, og at vi afhjælper de dybereliggende årsager i et bredt perspektiv. Bredden fremgår af Præmaturvejlederudd. – kursusprogram.

Modulernes tidsmæssige placering aftaler vi indbyrdes, når jeg indgår aftale om et kursusarrangement med jeres leder eller organisation.
I får afslutningsvis et uddannelsesdiplom.

Kort oversigt over kursets temaer

• Modul 1           Nervesystem/hjerne og sansemotorik
• Modul 2           Traumer, følelsesliv, familieliv
• Modul 3           Immunforsvar og søvn
• Modul 4           Spisning, ernæring og mave/tarm
• Modul 5           Samspil og pædagogik i hjemmet. Skilsmisse- og plejefamilier
• Modul 6           Dagtilbud, skole og SFO
• Modul 7           Sociallovgivningens muligheder for støtte
• Modul 8            Unge og voksne for tidligt fødte
• Certificering    1 time pr. kursistgruppe en af de to dage

Dag 1 kl. 9:30-16, dag 2 kl. 9:30-15.
For deltagere, der bor langt fra lokationen, aftales anden lokation og dato for eksamen.

Læs om de respektive temaers indhold i Præmaturvejlederudd. – kursusprogram.

Praktisk information

Uddannelsesperiode:
8 moduler + eksamen med tidsmæssig placering efter aftale med arrangør.

Antal deltagere:
Max 15.

Tilmelding:
Foretages til jeres arrangør.

Pris:
Kr. 22.550 pr. deltager inkl. kursusmaterialer.
Arrangøren står for lokaler og dagsforplejning.

Betaling:
Efter indgåelse af aftale sender jeg digital faktura til arrangører i kommunalt regi og faktura pr. mail til arrangører i faglige sammenslutninger

Kursusleder:

Jonna Jepsen. Uddannet voksenunderviser og psykoterapeutisk coach. Jeg underviser på samtlige af uddannelsens moduler og eksaminerer. I snart 30 år har jeg arbejdet professionelt med at definere, afklare og afhjælpe følge af for tidlig fødsel.
Jeg har kontinuerligt holdt mig ajour på alle de fagområder, som vi kommer til at gå i dybden med på kurset.

Du kan læse mere om min baggrund her.

Jeg glæder mig rigtigmeget til at møde dig/jer og til de intense, spændende og givende dage, vi sammen skal have hen over 9 måneder.

Kærlig hilsen, Jonna