Foredrag/kurser for forældre til præmature børn, 0-3 år

Det er anderledes at være forælder til et eller flere for tidligt fødte børn. Og det kan være svært at finde forståelse og accept i omgivelserne.
Deltagerne vil ved et foredrag eller på et kursus møde sig selv i genkendelsen af de beskrivelser, de får af det særlige forældreskab. De vil få indsigt i årsagssammenhænge, og ikke mindst vil de få et væld af konkrete råd.
På kurset veksler vi mellem informative oplæg, plenumdialog og udveksling af erfaringer.
Foredragets/kursets formål er, at deltagerne får indsigt i årsagerne til deres barns udfordringer, redskaber til at afhjælpe dem og støtte til at formidle viden til primære personer omkring deres barn.
Vi tager udgangspunkt i de udfordringer, deltagerne oplever i hverdagen.

De temaer, vi fokuserer på:

  • Søvn og spisning
  • Immunforsvar
  • Sansemotorik og kropslighed
  • Opmærksomhed, koncentration, kontakt
  • Barnets reaktioner og hvordan du tolker og håndterer dem
  • Det gode samspil
  • Barnets følelsesliv; separationsangst, ængstelse, mareridt
  • Pasningsbehov og -muligheder
  • Hvordan kan du formidle viden om dit barns tilstand og behov til omgivelserne/fagpersoner?

Her finder du kursusbeskrivelsen i pdf-format.

Ønsker du at arrangere et kursus?

Kontakt mig, hvis du som fagperson eller på vegne af en forening/organisation gerne vil arrangere et kursus. Du finder kontaktdata nederst på siden her.
Har du særlige ønsker, tilpasser jeg gerne indholdet.