Proceduren for dig som voksen for tidligt født


Vi starter med en udredende og vejledende samtale, hvor vi kommer hele vejen rundt om din historie, tilstand og trivsel, og du får årsagsforklaringer.

Vi lægger en handleplan for stimulering, behandling og terapi
Når vi har historien og sammenhængene på plads, lægger vi en helt konkret handleplan. Den vil indeholde et behandlingsmæssigt/terapeutisk forløb, som foregår så tæt på dit lokalområde som muligt.
Jeg har et netværk af ca. 150 dygtige og hjertevarme behandlere/terapeuter inden for et bredt spektrum af fagområder. De er fordelt over hele Danmark, og jeg har også en del tilknyttet i Norge og Sverige.
Alle de tilknyttede fagfolk har erfaring med følger af præmaturitet, og for nogle er det et særligt kompetenceområde.

Når din hverdag er udfordrende
Har du mange udfordringer i hverdagen, og føler du ikke, du befinder dig på rette sted i forhold til uddannelse eller arbejde, taler vi situationen og mulighederne igennem. Jeg stiller de spørgsmål, der kan hjælpe dig til at finde ind til dine inderste ønsker og behov. Med baggrund i det finder vi realistiske muligheder for positive forandringer.
Det er vigtigt, at du er indstillet på at foretage nogle ændringer og åbne dig for nye muligheder.

Samarbejde med  offentlige instanser
Har du behov for det, kan jeg deltage som specialkonsulent i netværksmøder og andre relevante møder.
Du kan også bestille skriftlige rapporter på baggrund af vores forløb. Mine rapporter har i en del tilfælde haft en positiv effekt på udfaldet af en sag. Men jeg må understrege, at der ikke er nogen garanti.

Læs om forløb og priser her.