Nedsat trivsel kommer af noget
For tidligt fødte børn starter livet med voldsomme og ubehagelige oplevelser, adskillelse fra forældrene, umodne organer samt uudviklet hjerne og nervesystem.
Inden da kan de have oplevet stress, uro og andre uhensigtsmæssige forhold i fostertilstanden og i fødselsprocessen.
Og efterfølgende kan de være udfordrede af svækket immunforsvar, sygdom og genindlæggelser.
Når børnene vokser op, kan de være bange og utrygge, mangle selvtillid og selvværdsfølelse og være meget sårbare. En stor del af de for tidligt fødte børn har sansemotoriske ubalancer, som blandt andet gør det svært ved at bearbejde sanseindtryk. Det giver dem problemer med at koncentrere sig og indlære. Ubalancerne i nervesystemet medfører for mange af børnene kropslig og mental uro, og enten kan de have et lavt aktivitetsniveau eller blive hyperaktive og have svært ved at styre impulserne.
Derudover har mange af disse børn i de tidlige år vanskeligheder med spisning, søvn og sprogudvikling.
De for tidligt fødte børn er tit udfordret på flere områder, og det fører i mange tilfælde til sociale vanskeligheder.
De meget for tidligt fødte børn har en forhøjet risiko for at få fysiologiske og/eller neurologiske handicaps som især cerebral parese (spastisk lammelse), ROP (synsnedsættelse), hørenedsættelse og epilepsi.
Typiske følger/senfølger af for tidlig fødsel:
Adfærdsvanskeligheder
En betegnelse, der tit anvendes om børn og unge, der viser asocial, aggressiv og forstyrrende adfærd med ringe impulskontrol, dvs. utilstrækkelig evne til at beherske pludselige indskydelser. Det er et symptom på, at barnets eller den unges sansemotorik er under- eller fejlstimuleret, at barnet føler sig stresset, og at følelseslivet er belastet. Nervesystemet/hjernen er i ubalance. Barnet vil reagere mere og mere kraftigt, jo mindre det føler sig forstået og mødt på sine behov.
Angst og utryghed
Kan vise sig ved, at barnet tit er bange for nye mennesker, nye steder, nye ting og oplevelser. I dagplejen kan det være svært for barnet at komme i legestue med mange støjende børn, nye voksne og mange aktiviteter. Det kan være svært at starte og være i institution, og skolestart og -gang kan være lige så vanskelig. Mange af disse børn og unge er stille og tilbageholdende. Angst kan dog også være årsagen til aggressiv adfærd.
Astmatisk bronkitis
Sygdommen astmatisk bronkitis ses især hos børn under 3-4 års alderen og er karakteriseret ved hoste, ”hvæsende” og pibende vejrtrækning, åndenød, slimproduktion og tit også feber. Tilstanden opstår oftest i forbindelse med infektioner, hyppigst virusinfektioner.
Asymmetri
Under fødslen presses barnets hoved i fødselskanalen, hvorved kranieknoglernes indbyrdes placering kan ændres. Det kan medføre en skæv stilling af hovedet, skævt og affladet baghoved, skæv hovedfacon og ansigt.
Desuden har nogle for tidligt fødte en ”favoritside”, så de vender hovedet mere til den ene side end den anden, hvilket gør, at deres kranium formes skævt, og der opstår asymmetrisk tryk i de 2 hjernehalvdele. Det kan være medvirkende årsag til sansemotoriske vanskeligheder.
Forsinkede reaktioner
Et uudviklet, fejlstimuleret og umodent nervesystem kan være årsag til, at nervebanerne er længere tid om at overføre impulser. Derfor vil nogle børn reagere forsinket, dvs. hvis barnet overstimuleres om formiddagen, er det ikke sikkert, det reagerer før om aftenen eller natten, hvor det så kan være meget uroligt, grædende og utrøsteligt. Også unge kan blive meget udtrættede af en skoledag og reagere, når de kommer hjem.
Forsinket sprogudvikling
Sansemotoriske ubalancer, nedsat hørelse samt infektioner og andre uhensigtsmæssige udviklingsbetingelser kan være årsag til forsinket sprogudvikling.
Frygtløs adfærd
Børn kan være frygtløse i deres adfærd, når de ikke kan mærke sig selv og deres egne grænser. De børn har tit en understimuleret taktil sans (følesans), og det påvirker den kinæstetiske sans (muskel-/led-sansen) og smertetærsklen/-tolerancen.
Gråd, som ikke kan trøstes væk
Her kan være flere faktorer på spil. Det kan fx være overstimulering af det sensitive nervesystem eller smerter i mave-/tarmsystemet som følge af umodenhed og/eller klemte kranienerver. For mange af børnene handler det også om angst/mareridt foranlediget af tidlige traumer.
Hyperaktivitet
Viser sig ved, at barnet eller den unge er i konstant aktivitet, og at adfærden ikke er organiseret. Barnet kan fare omkring uden mål og mening, være rastløst, mangle ro og have svært ved at vente. Den unge kan have et højt aktivitetsniveau, en kropslig uro og svært ved at fordybe sig. Det er en følge af forstyrrelser i udviklingen af nervesystem/hjerne, som der er behov for at blive rettet op på.
Hypersensitivitet
Kan vise sig ved, at barnet eller den unge oplever larm og uro væsentligt forstærket og derved nemt overstimuleres og stresses af sansestimuli. Barnet/den unge reagerer maximalt på minimale stimuli.
Årsagen er et sensitivt nervesystem, som kan være forårsaget af negative stimuli som fx smerter, ubehag, stress, afbrudt søvn, adskillelse fra forældre, hyppige infektioner m.m. Men mange børn og unge er også sensitive i deres personlighed, og det et en kvalitet, som i højere grad vil blive en fordel, når barnet bliver ældre og kan udnytte sine evner for selvforståelse, empati, sanseglæder og kreativitet.
Se skematisk oversigt over sensoriske ubalancer her.
Hård mave (obstipation)
Viser sig ved at barnet ikke kan eller har svært ved at komme af med afføringen, at det presser/maser meget.
Afføringen er meget hård. Det kan give kraftige smerter og gråd. Fordøjelsesproblemerne skyldes tit et umodent mave-tarmsystem og manglende evne til selv at danne tilstrækkeligt mange mælkesyrebakterier. Men de kan også skyldes en række andre forhold som fx for lavt væskeindtag, kropslig passivitet, indtagelse af for få kostfibre samt ubearbejdede følelsesmæssige oplevelser.
Indlæringsproblemer
Næsten altid en følge af et over-/fejlstimuleret sanseapparat og nervesystem, som bl.a. medfører svækket arbejdshukommelse og sanseintegrationsproblemer. For nogle børn medfører det også manglende samsyn og/eller samhørelse. Andre årsager er for få flerumættede fedtsyrer og tomme kalorier i kosten samt følelsesmæssig mistrivsel.
Viser sig fx ved, at barnet/den unge ikke kan huske, koncentrere sig, holde opmærksomheden, få fat i kollektive beskeder eller få overblik. Det kan være svært at genkende og retvende bogstaver og tal, læse med god hastighed og forståelse af det læste eller tilegne sig matematik. Barnet/den unge kan have svært ved at ræsonnere, finde muligheder og løsninger ud fra sin samlede viden og erfaringer.
Koncentrationsbesvær
En følge af et sanseapparat og nervesystem, der har været udsat for negative påvirkninger.
Kan vise sig ved, at det mindre barn har svært ved at samle sine tanker om et stykke legetøj i længere tid. Barnet kasserer det hurtigt og tager et nyt stykke legetøj. Eller ved at det ikke kan holde tråden i en leg med andre, ikke kan fokusere på spisning eller ikke kan have svært ved at holde opmærksomheden på en aktivitet, som det ikke selv har valgt.
I skolealderen kan barnet have svært ved at samle sig om en konkret opgave, og det kan have svært ved at strukturere sine opgaver, altså hvor skal det begynde og slutte. Det kan være svært for barnet at skelne væsentligt fra uvæsentligt, altså fokusere på en enkelt ting ad gangen. Derfor smutter kollektive beskeder tit, og barnet vil blive afledt af en hver form for uro eller flere samtidige sanseindtryk fra omgivelserne.
Lavt energiniveau
Barnet/den unge kan have nedsat energiniveau pga. mange infektioner, stress, manglende lang og stabil søvn, mangelfuld ernæring, lav muskeltonus og de ekstra anstrengelser, som mange aktiviteter kræver af barnet eller den unge. Ses fx ved langsommelighed og udpræget træthed, modstand på fysiske aktiviteter, slaphed i kroppen.
Lavt selvværd og psykisk skrøbelighed
Kan vise sig ved, at barnet eller den unge er meget tilbageholdende, ængsteligt, bange for nye mennesker, ting og steder. Unge med lavt selvværd er tit socialt isolerede og kan føle sig triste og anderledes.
Grundlægges hos for tidligt fødte og andre behandlingskrævende børn allerede i tiden efter fødslen, hvor barnet adskilles fra forældrene og udsættes for stress og smertefuld behandling.
Børn, der får meget ros for præstationer, kan føle, at de ikke har værdi i sig selv. At de skal præstere for at være gode nok.
Børn, der bliver irettesat hyppigt eller mangler positiv tæt kontakt med deres nærmeste omsorgspersoner, udvikler også en lav selvfølelse.
Manglende mod og selvtillid
De mange pleje- og behandlingsmæssige indgreb i den tidlige spædbarnsperiode kan få et barn til at føle sig magtesløst, og det vil som regel blive en iboende følelse hos barnet senere, som kan svække dets mod og selvtillid. Men også problemer med sansemotorik, koordination og kropskontrol kan gøre barnet usikkert på egne evner. De erfaringer kan betyde, at barnet ikke tør kaste sig ud i nye ting.
Børn med manglende selvtillid ser udfordringer som farlige og ikke som spændende. De siger tit: ”jeg vil ikke” og ”jeg tør ikke”. De er længe om at turde prøve nye ting, som at tage med til børnefødselsdage, sove ude osv.
Unge kan fx have svært ved socialt samspil, at indlære, at leve op til præstationskrav samt at vælge og at gennemføre en uddannelse.
Manglende smertereaktion
Barnet reagerer ikke på smerter. Forskning peger på, at barnet mærker smerten, men reagerer ikke, fordi smerten er velkendt, når barnet tidligt i livet har været udsat for hyppig smertefuld behandling i forbindelse med for tidlig fødsel eller kronisk sygdom, som har krævet mange indlæggelser. Men også en understimuleret følesans kan give nedsat smertereaktion.
Mellemørebetændelse
Rigtig mange for tidligt fødte børn har hyppige mellemørebetændelser, især i førskolealderen. Det kan påvirke hørelsen og dermed være årsag til forsinket sprog og forsinket udvikling generelt. Betændelsestilstanden stammer typisk fra de øvre luftveje, så det er dem, vi fokuserer på, når vi skal afhjælpe årsagerne til tilstanden.
Motorisk sen udvikling
Barnet kan fx have svært ved at bygge med klodser, holde på bestik, tegne, skrive, klatre, sparke, balancere. De kan være længe om at lære at kravle, gå, løbe, cykle, holde rigtigt på en blyant, binde snørebånd m.m.
Årsagen skal findes i et uudviklet og umodent nervesystem og en tidlig fejl-/understimulering af sansemotorikken i livet uden for livmoderen før tid.
Arbejdes der ikke målrettet med at rette op på dette, vil barnet tage det med sig i ungdommen og voksenlivet. Det er derfor optimalt at sætte ind tidligt, men det er aldrig for sent.
Opmærksomhedsforstyrrelser
Viser sig ved, at barnet ikke kan fastholde sin opmærksomhed ved en bestemt ting ret længe ad gangen, fordi det ikke kan udelukke uvedkommende sanseindtryk og altså er nemt afledeligt. Dog lykkes det næsten altid, når barnet eller den unge er i gang med en selvvalgt aktivitet, og fordybelse i elektroniske medier kan også skabe fuld opmærksomhed. Opmærksomhedsevnen er meget afhængig af barnets eller den unges motivation.
Passivitet og indesluttethed
Hvis barnet er passivt og indesluttet, kan det være tegn på overstimulering af dets sensitive sanseapparat, som tit skyldes negativ stimulering af det umodne nervesystem i den meget vigtige udviklingsperiode lige efter fødslen. Det kan bl.a. medføre en lav muskelspænding og lav arousal (vågenhedsgrad i hjernestammen).
Det kan også være et udtryk for traumer, lavt selvværd eller for høje krav til barnet/den unge.
Sansesarthed
Kan hos de mindste (0-1 år) vise sig ved, at barnet græder meget, har søvnproblemer, er utrygt ved fremmede mennesker og omgivelser, og at det stresses nemt ved stærkt lys, uro, berøring, mange indtryk og lugte. Desuden ved, at det har problemer med at spise fast føde, er apatisk/inaktivt, ikke bryder sig om at blive nusset eller badet, græder ved bleskift og har vanskeligheder med øjenkontakt.
Kan hos de større børn og unge vise sig ved klodsethed, let afledelighed, negativ reaktion på mange mennesker/mange sansestimuli, dagdrømmeri, uopmærksomhed, irritabilitet, aggressiv adfærd, passiv/inaktiv adfærd, negativ reaktion på berøring, undgåelse af snavsede/klistrede ting, tale/sprogproblemer, understimuleret grov- og/eller finmotorik, svært ved at indgå i leg med andre børn, hyperaktivitet m.m.
Børn med sansesarthed har som regel vanskeligheder i tæt samspil med andre børn og i sports- og fritidsaktiviteter med kropskontakt.
Se skematisk oversigt over sensoriske ubalancer her.
Separationsangst
Viser sig hos småbarnet ved, at barnet bliver dybt ulykkeligt, hvis far/mor bare går ind i et andet rum og barnet ikke kan se dem, eller hvis de forlader barnet, når de skal af sted. Separationsangsten er næsten altid mest relateret til moren – det var hende, barnet var ét med i fostertilstanden og derfor også hende, barnet instinktivt følte sig mest trygt ved fra livets start.
Separationsangsten kan følge et barn ind i skolealderen, hvor det fortsat kan være svært at blive afleveret i skolen, at være på lejrskole m.m.
Et barn med tidlige traumer, lavt selvværd og manglende selvtillid har ikke troen på, at det selv kan takle sine udfordringer og har ikke tillid til andre voksne end forældrene og eventuelt få andre velkendte.
Sociale vanskeligheder
Barnet kan have svært ved at opnå venskaber og fastholde dem. Det kan have svært ved at aflæse kammerater og reagere hensigtsmæssigt, altså indgå i leg og samspil med andre.
Det kan bl.a. skyldes hyperaktivitet, impulsstyring, indesluttethed, koncentrationsbesvær, sen motorisk udvikling, forstyrret kognitiv udvikling og lavt selvværd.
Større børn og unge kan føle sig anderledes, fordi de fx er meget sensitive, tænker dybt og/eller har andre interesser end deres klassekammerater.
Spiseproblemer
Kan hos et for tidligt født barn vise sig ved, at barnet spiser lidt men tit, får ondt i maven i forbindelse med måltider, mangler appetit/spiselyst eller mangler sultfornemmelse.
Spædbarnet kan blive træt, før det bliver mæt. Det kan have hård mave og meget luft i maven, hvilket giver smerter. Det kan desuden have problemer med sutte-/synkefunktionen og traumer i mund og svælg.
Nogle for tidligt fødte børn har anatomiske udfordringer som fx forsnævringer i spiserøret, refluks eller for stramt tungebånd.
Følesansen kan spille en central rolle, da den også er repræsenteret i munden. Er den overreagerende, vil barnet føle ubehag ved visse konsistenser af mad.
Børn født med lavere vægt end forventet, kan – hvis de har manglet næring i den sidste del af graviditeten – være nærmest umættelige.
En væsentlig årsag til spiseproblemer kan være det psykologiske spil, der nemt opstår som følge af en svær start, hvor fødeindtag var altafgørende for overlevelse.
Fødeindtag er et af de få områder, hvor børnene har mulighed for kontrol. Derfor kan deres følelsesmæssige og sansemotoriske vanskeligheder udmønte sig i ‘kræsenhed’ og andre måltidsrelaterede reaktionsmønstre.
Et komplekst område, som tit kræver flere vinkler på indsats.
Svækket hukommelse
Specielt korttidshukommelsen er en af de funktioner, som tit er svagt udviklet hos meget for tidligt fødte børn.
Det kan bl.a. vise sig ved, at barnet har svært ved at følge beskeder, især flere ad gangen. Indlæring kan besværliggøres af en svækket korttidshukommelse, og barnet vil stort set altid have andre kognitive udfordringer også. Når processen med optagelse og bearbejdning af informationer er hæmmet, lagres de ikke i langtidshukommelsen for på den måde at blive til læring.
Mange for tidligt fødte børn har en ekstremt veludviklet langtidshukommelse, når det drejer sig om oplevelser, der har gjort et følelsesmæssigt indtryk. De lagres i et andet område af hjernen (det limbiske system).
Svækket immunforsvar
Viser sig ved hyppige infektioner, specielt i luftvejene og især de første 2-3 år.
Kan sætte sig som astmatisk bronkitis, kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Søvnproblemer
Viser sig ved, at barnet har svært ved at falde i søvn, vågner tit, ikke kan sove alene, sover uroligt og overfladisk og hyppigt har mareridt.
Under søvnen skal nervesystemet bearbejde alle dagens sanseindtryk, musklerne skal afspænde og mave-/tarmsystemet skal fordøje – hele organismen er på overarbejde.
Børn, der tidligt har været udsat for adskillelse, kan være ængstelige for at skulle falde i søvn alene og at skulle sove i et rum, hvor forældrene ikke er til stede.
For tidligt fødte børn, der har været udsat for tidlige traumer, kommer tit i kontakt med traumerne i underbevidstheden, når de befinder sig i den dybe søvnperiode.
Det er en hyppig årsag til, at disse børn forsøger at undgå søvnen.
Tilknytning til få
For tidligt fødte børn og unge, der har haft tidlige negative oplevelser, knytter sig meget til nogle få mennesker. Det vil som regel tage lang tid at få tillid til et andet menneske, fordi barnets eller den unges tidlige oplevelser er, at alle nye og fremmede mennesker forårsager smerte og ubehag.
Hjernen er i alarmberedskab pga. de tidligere erfaringer, og det er en ubevidst og irrationel mekaniske.
Tågang
Mange for tidligt fødte børn går på tæer i flere år. Det kan bl.a. skyldes lav muskeltonus, korte sener, mange snit i hælen og utrænede reflekser.
Underudviklede basale sanseområder
Kan bl.a. vise sig ved, at barnet ikke bryder sig om berøring, reagerer negativt på nye sko/nyt tøj, isolerer sig fra andre børn, ikke kan lide at gå på bare fødder, ikke kan lide at røre ved ler, sand, græs eller creme. Har det skidt med at blive svinget rundt og bliver meget hurtigt svimmel eller kan gynge i timevis og dreje rundt og rundt uden at blive svimmel. Har svært ved at stå på ét ben, svært ved at cykle, har svært ved at klæde sig på, har svært ved at hælde noget op i en kop, bliver hurtigt træt. Der kan være en del flere symptomer.
Vanskelighederne er udtryk for under-, over- eller fejlstimulerede sanser.
Se skematisk oversigt over sensoriske ubalancer her.
Ufrivillig afføring
Betegnelsen encoprese betyder gentagende ufrivillig afføring hos et barn efter 4-års-alderen uden overordnet fysisk årsag.
Afføringen kan enten komme i hyppige små portioner som både hårde knolde og tynd væske eller i mere sjældne og større portioner.
Det er en reaktion på emotionelle udfordringer og er altså en psykosomatisk tilstand. Man opererer med betegnelserne primær encoprese og sekundær encoprese.
Primær encoprese: Barnet har aldrig været renligt. Tilstanden kan skyldes uhensigtsmæssig renlighedstræning, der bevirker, at barnet får følelsesmæssige udfordringer relateret til at komme af med afføringen, samt relationelle konflikter i hverdagen.
Sekundær encoprese: Barnet har inden 4-års alderen været renligt og er herefter begyndt at have afføring andre steder end på toilettet. Tilstanden skyldes emotionelle/psykiske belastninger i hverdagen i form af en utryg og stressende daglig atmosfære, som godt kan være relateret til livet i pasningstilbud eller skole, men også kan have rod i familiemæssige forhold.
Også hos disse børn kan der have været en uhensigtsmæssig renlighedstræning (dvs. enten for tidligt påbegyndt træning eller brug af metoder som bl.a. straf/belønning).
Uro
Et uudviklet/umodent eller forstyrret centralnervesystem gør barnet hypersensitivt, og derved bliver det nemt stresset. Stress forårsager uro. Også en gennemgående høj arousal (hjernens vågenhedsgrad) skaber uro i hoved og krop.
Følelsesmæssige belastninger gennem længere tid vil påvirke hormondannelsen og dermed skabe uro i nervesystemet.
Dette kan vise sig ved urolig søvn samt konstant kropslig bevægelse. For nogle børn også ved, at de taler uafladeligt.
I småbarns-alderen kan barnet have svært ved at lege alene og har brug for konstant aktivering.
Jeg kan hjælpe for tidligt fødte børn, unge og voksne med nedsat trivsel til at få et højere funktionsniveau på det fysiske, psykiske og følelsesmæssige område.
En tværfaglig og helhedsorienteret indsats kan forebygge og afhjælpe mange vanskeligheder med varige resultater.
Og det er aldrig for sent.
Se i øvrigt bøgerne ”Født for tidligt – usynlige senfølger” og ”Bag symptomerne og ind til barnet”.