Vil du blive klogere på

følger af for tidlig fødsel

og mulighederne
for at forebygge og afhjælpe?

Om kurset

På kurset, der løber over 6 dage, bliver du indført i de væsentligste aspekter af præmaturområdet.
På mine kurser og uddannelser er der et dynamisk miljø med en høj grad af involvering og intensitet.
Tilgangen er meget praksisorienteret og bygger på en solid helhedsorienteret faglighed.

Hvem er kurset for?
Uddannelsen er meget relevant for dig, der er præmaturforælder og for dig, der er fagperson. Fx pædagog, dagplejer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, motorikvejleder, kostvejleder, psykoterapeut, familieterapeut, coach, kranio-sakralterapeut, optometrist, lydbehandler eller andet erhverv, hvor du arbejder med børn og familier.

Hvad kan du bruge kurset til?
Kurset giver dig nyttig viden på præmaturområdet, som du vil kunne bruge i hverdagen.
Du vil med den viden først og fremmest kunne hjælpe og støtte et eller flere for tidligt fødte børn direkte, og du vil kunne stå stærkt i dine forklaringer og argumenter i din dialog med både pårørende og fagpersoner.
Er du fagperson, vil den specialviden og indsigt, du tilegner dig, kunne bruges i en kommunal funktion, både i dit eget daglige arbejde og til kollegial vejledning.
Meget af det, du får med dig fra kurset, vil du også kunne bruge i din vejledning vedr. børn med andre baggrunde end for tidlig fødsel.

Kurset tager udgangspunkt i et helheds- og udviklingsperspektiv. Det betyder, at vi afklarer, hvad der ligger bag symptomerne på mistrivsel og udfordringer, og at vi afhjælper de dybereliggende årsager i et bredt perspektiv. Bredden fremgår af programmet her.
Du får efterfølgende et kursusbevis.

Hvor og hvornår?
Uddannelsen vil blive gennemført på Midtsjælland fra 2. til 9. september 2026,
som er en onsdag/torsdag/fredag samt mandag/tirsdag onsdag i den følgende uge.
Alle dage kl. 9-16, sidste dag dog  kl. 9-15.

Datoer og temaer

• Dag 1       02.09.26       Nervesystem/hjerne og sansemotorik
• Dag 2       03.09.26       Traumer, følelsesliv, familieliv
• Dag 3       04.09.26       Immunforsvar og søvn
• Dag 4       07.09.26       Spisning, ernæring og mave/tarm
• Dag 5       08.09.26       Samspil og pædagogik i hverdagen
• Dag 6       09.09.26       Dagtilbud, skole og SFO

Læs om de respektive temaers indhold i kursusprogrammet her.

Praktisk information

Lokation:
Midtsjælland. Nærmere lokation følger.

Antal deltagere:
Max 15.

Tilmelding:
Senest den 1. juli 2026.
Udfyld og send tilmeldingsblanket til mail@jonnajepsen.dk.
Du kan åbne Word-filen fra det pop-up vindue, der bliver vist på din skærm, når du klikker på linket.

Pris:
Kr. 8.600.

Betaling:
Faktura fremsendes ved tilmelding og betales senest den 01.07.2026.

Når din arbejdsgiver betaler for din uddannelse
Ønsker din arbejdsgiver at betale din uddannelse, krydser du den mulighed af i tilmeldingsskemaet og anfører faktureringsoplysninger i det relevante felt.

Kursusleder:

Jonna Jepsen. Uddannet voksenunderviser og psykoterapeutisk coach. Jeg underviser på samtlige af uddannelsens moduler og eksaminerer. I snart 30 år har jeg arbejdet professionelt med at definere, afklare og afhjælpe følge af for tidlig fødsel.
Jeg har kontinuerligt holdt mig ajour på alle de fagområder, som vi kommer til at gå i dybden med på kurset.

Du kan læse mere om min baggrund her.

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde dig/jer og til de intense, spændende og givende dage, vi sammen skal have..

Kærlig hilsen, Jonna